Aktuelt

Nekrolog 

Paul Erik Haugaard Christensen
1948-2020

Formanden for Dykkehistorisk Selskab siden dets stiftelse den 17. november 1996, Paul Erik Haugaard Christensen, er afgået ved døden den 13. december 2020 efter nogle års kamp mod kræften.

Paul Erik blev født den 26. marts 1948 som det femte barn af sognepræsten i Vester Vandet Sogn, Jens Peter Albert Christensen og hustru Else Margrethe. Paul Erik voksede op mellem tre søstre og to brødre.

Efter realeksamen i 1965 blev Paul Erik elev på Statens Søfartsskole i 1965, som blev fulgt op med et elevtogt på skoleskibet Georg Stage. Herefter sejlede Paul Erik indtil 1969 i handelsflåden og blev i august 1969 indkaldt til Søværnet.

Paul Erik syntes om livet i Søværnet og med sit smittende, gode humør blev han altid godt modtaget af skibskammeraterne og med sin faglige udvikling i tjenesten blev han også en, som hans forestående lagde mærke til. Det blev minestrygerne og senere minelæggerne, som skabte grundlaget for Paul Eriks tilknytning til Søminevæsenet. Paul Erik blev minekonstabel efter værnepligtstiden i august 1970 og steg så i graderne de følgende år. Han blev uddannet som svømmedykker i 1971 og i 1974 mødte jeg så Paul Erik om bord på minelæggeren Fyen, hvor han var skifteassistent og dæks-befalingsmand. Jeg var elevofficer og ansvarlig for konstabelelevernes lovbefalede erhvervsfaglige sømandsuddannelse og Paul Erik viste i den sammenhæng sin enestående evne til at kombinere den faglige teori med en praktisk sømandsmæssig viden.

Paul Erik gennemgik 1976 – 1979 den nye B-officersuddannelse, og forrettede derefter indtil 1987 sejlende tjeneste herunder også tjeneste i fregatten Peder Skram. Jeg havde i perioden fornøjelsen af at blive afløst af Paul Erik som dæksofficer i minelæggeren Sjælland.
I 1987 blev Paul Erik efteruddannet ved Forsvarsakademiet og udnævnt til kaptajnløjtnant. Paul Erik blev samtidig tilkommanderet Søværnets Taktik- og Våbenskole og kom til at gøre tjeneste sammen med mig ved Søværnets Minørtjeneste. Paul Erik blev uddannet som minørholdleder og virkede som min næstkommanderende i Søværnets Minørtjeneste. Med overdragelse af de nordatlantiske fiskeriuddannelser til Søværnets Minørtjeneste herunder en ny uddannelse i besigtigelse af skader i forbindelse med opfiskning af krigsefterladenskaber, viste Paul Erik sit organisatoriske talent ved disse særlige kursers etablering i Hirtshals. Uddannelserne blev en succes, hvilket skyldtes Paul Eriks indsats.
Paul Erik blev udnævnt til orlogskaptajn den 1. september 1994 og blev samtidig chef for Hoveddepot Dråby ved Ebeltoft og med sin bestemte og humørfyldte facon fik han markeret, hvordan han ønskede at virke som chef for depotet. Da Søværnets Minørtjeneste var baseret på depoternes minørhold, havde jeg ud over det venskabelige fortsat en tæt tjenestelig kontakt til Paul Erik.

Med stiftelsen af Dykkehistorisk Selskab den 17. november 1996 fik Paul Erik en ny funktion. Jeg kan huske, vi drøftede selskabet i Søværnet, og jeg er stolt over, at jeg påpegede, at Paul Erik skulle deltage i den stiftende generalforsamling og at han blev den første og indtil nu eneste formand for selskabet.
Med hans valg fik vi en formand, som besad de egenskaber, der skulle til for at kunne koordinere de forskellige interessegrupper, som ville Dykkehistorisk Selskab. Med sin brede kontaktflade i Søværnet var det helt naturligt, at der hurtigt blev opbygget et tæt forhold mellem specielt Søværnets Dykkerskole og selskabet. Et forhold som har bestået siden. Paul Erik var fuldt ud klar over, hvor længe han havde været formand. Ligeledes var han klar over at hovedparten af bestyrelsen havde samme tjenestealder, som Selskabets jubilæum til november ville være et udtryk for. Nu blev det ikke Paul Erik forundt at skulle opleve Selskabet 25 års jubilæum, men jeg ser frem til at dette vil blive fejret under forsæde af en ny formand således, at Paul Erik på sin sky vil føle sig tilfreds med at Selskabet lever.

Æret være Paul Eriks minde

Finn Linnemann

Lukket for kommentarer.